Hvorfor kaldes passionsfrugt passionens frugt? Endnu et markedsføringstrick?

Ordet "passionsfrugt" er oversat til engelsk på en meget unik måde - passionsfrugt. Det betyder "frugt af lidenskab." Hvad fik biologer - videnskabsfolk - til at acceptere denne livlige metafor som det officielle navn på en hel gruppe planter? Lad os finde ud af det.

Lad os prøve at tænke logisk

En intuitivt forståelig forklaring giver sig selv - de siger, at passionsfrugt er så velsmagende, at efter at have prøvet det en gang, er det svært at modstå at smage det igen. Du vil gerne føle den eksplosive smag og aroma af saftig frugtkød igen og igen, og glemme alt.

Eller måske er passionsfrugt, ligesom mange andre tropiske frugter, anerkendt som et afrodisiakum? Det er her ordet "lidenskab" ville være passende. Men nej - det er bare populære overbevisninger, som desværre ikke er blevet bekræftet af videnskabsmænd (men de har tjekket!).

Det rigtige svar kan findes ved at dykke ned i etymologiske ordbøger, botaniske opslagsbøger og for længst glemte historiske rapporter. Det viser sig, at kristne havde en finger med i navnet "lidenskabens frugt", som har slået rod på flere sprog!

Etymologiens labyrinter

Lad os nu tale om alt i rækkefølge.

Her er hvad biologer vil fortælle dig:

Passionsfrugt er navnet på frugterne af flere arter af vinstokke af Passiflora-slægten. Denne slægt har et andet navn - passionsblomst. Alle vinstokke af slægten Passiflora (Passionflower) er medlemmer af Passionflower-familien.

Her er hvad historikere vil fortælle dig:

I det 16. århundrede kom planter af slægten Passiflora, som dengang udelukkende voksede i landene i den fjerne Nye Verden, først til Europa. Så blev de ikke værdsat på grund af frugterne, som simpelthen ikke kunne holde til så lang en transport. Nej, pointen er en anden: passionflower har fantastisk smukke blomster. Lyse, eksotiske fangede de europæernes fantasi, der var vant til de iøjnefaldende planter på deres breddegrader. Først bragte tapre rejsende dem tørret mellem bøgernes sider, og senere, da frø begyndte at blive leveret til den gamle verden, forsøgte lokale gartnere at dyrke tropiske vinstokke i drivhuse. Tingene kom sjældent videre end blomstringen - dyrkning af sådanne planter kræver særlige færdigheder.

Det er værd at bemærke, at der på det tidspunkt ikke var noget navn "passionsblomst". Disse vinstokke blev dengang kaldt granadillas (oversat fra spansk som "lille granatæble").

I det 17. århundrede faldt et billede af en vidunderlig granadilleblomst i hænderne på en berømt italiensk katolik, Giacomo Bosio. Præsten, nu i sit syvende årti, så på ham fra en anden vinkel og så ikke skønhed, men symbolik. Inspireret af søgen efter Guds forsyn i en oversøisk blomst dedikerede han en hel rapport til denne med titlen "Della Trionfante e Gloriosa Croce".

Hovedtesen i Giacomo Bosios arbejde er denne: granadillablomsten er legemliggørelsen af ​​Kristi lidenskab. Den ydre krone af kronblade symboliserer tornekronen, og de 72 koronale tråde i den indre krone symboliserer antallet af torne på den. Stammens stempel er de søm, hvormed Frelserens hænder og fødder blev naglet til korset, støvdragerne er de fem sår, der blev tilbage på hans krop. Og selv kirtlerne, der kan findes på bagsiden af ​​arket, betragtede Giacomo legemliggørelsen af ​​de 30 stykker sølv, som Judas modtog for hans forræderi.

Hvilken fantasi havde denne gamle mand! Sandsynligvis er denne historie en anden grund til at tænke på, at enhver person ser i tingene omkring ham, hvad han ønsker at se. Hvorom alting er, så var bror Giacomo en respekteret mand, og botanikere lyttede til hans mening og kaldte vinslægten ordet "passiflora" (lat. passio – lidelse og flos – blomst).

Her er, hvad lingvister vil sige til dette:

På mange sprog hænger ordene "lidenskab" og "lidelse" tæt sammen. Så på russisk er "Kristi lidenskab" Frelserens lidelse.

I russisk specialiseret litteratur bruges navnet "passionsblomst" i stedet for udtrykket "passiflora". Dette ord er et sporingspapir fra den latinske passiflora, det vil sige en bogstavelig oversættelse. Som du kan se, har ordet "lidenskab" krydset mange sproglige grænser og tidsgrænser. Ingen joke - fem århundreder!

Lad os gå tilbage til vores tid

"Børn i det 21. århundrede, dit nye århundrede er begyndt"... Hoteller fra den gamle verden, katolikkers religiøse fantasier og ærværdige biologers trang til smukke metaforer virker nu som intet andet end gamle legender. Men kyndige forhandlere kan stadig lide at lokke kunder med iørefaldende navne. Så passionsfrugt præsenteres ofte som "lidenskabens frugt". De vil helt sikkert også love dig en "legefuld stemning", "nyd dessert" og antyde en behagelig afslutning på en romantisk middag. Nå, hvorfor ikke give efter for denne tankegang? Når alt kommer til alt, er passionsfrugt under alle omstændigheder en lækker frugt med en forbløffende tropisk aroma, som alle burde prøve!